top of page

Anmeldelse af Stemmens Magi af Anne McClymont 

Anne McClymont Lektor & Retoriker
Rysensteen Gymnasium

 

’Stemmens magi’ er en inspirerende og vigtig bog om at blive fortrolig med sin egen stemme og trygt kunne bruge den til at være tydelig og skabe nærvær, når man kommunikerer. 

 

Merete Nørgaard beskriver med levende eksempler fra sin omfattende erfaring som stemmecoach, hvordan stemmens nuancer er formet og farvet af erindringer og følelser. Hvordan den afspejler vores sindstilstand og påvirker den måde, vi er i verden. Hun leverer overbevisende belæg for hvor vigtigt det er at kunne slippe sin stemme løs og beherske dens omfattende registre. Uanset om man er leder eller studerende, skuespiller eller underviser, så er stemmen et magtfuldt organ, der udtrykker meget mere end ord. Derfor er det så vigtigt at give stemmen opmærksomhed.  

 

Bogens mange øvelser kobler det praktiske med det følsomme på en måde, så man bliver guidet igennem et personligt udviklingsforløb, der starter med simpel stemmetræning og ender der, hvor man trygt kan tage ordet og overbevisende formidle sine budskaber, så tilhørerne lytter. 

 

Stemmens magi kan skabe forvandling for alle, i både professionelle og private relationer.  

 

bottom of page